Fra den 25. maj 2018 har EU skærpet kravene til, hvordan virksomheder og foreninger bruger og behandler de data, de har om dig. De nye regler er blevet til for at beskytte dig endnu bedre, når virksomheder og foreninger håndterer dine personlige oplysninger.
I Lokalforum Holbæk har vi vedtaget en privatlivspolitik. I den kan du se:
- hvilke oplysninger vi indsamler om dig,
- hvilke formål, vi bruger dem til,
- hvad dine rettigheder er i forhold til dine personlige oplysninger.
Det er vigtigt for os, du ved, at vi passer godt på dine oplysninger!
Du behøver slet ikke at gøre noget. Men hvis du vil, kan du læse mere om reglerne hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
Hvis du vil se eller ændre i de oplysninger, vi har om dig, eller vil du fjernes fra vores kontaktliste og/eller medlemsliste, kan du til enhver tid kontakte Dialog Holbæk via vores kontaktside. Her kan skrive til os via en kontaktboks. Du kan også sende en mail til mail@dialogholbaek.dk.
Venlig hilsen
Lokalforum Holbæk
Hvilke data behandler Lokalforum Holbæk?
- Du kan ønske dig optaget på vores kontaktliste, ved at du oplyser navn og e-mailadresse samt evt. telefonnummer. Disse data anvendes alene til, at vi kan kontakte dig vedrørende foreningens aktiviteter.
- Ønsker du at blive medlem, kan det ske ved, at vi får data, som nævnt under punkt 1 samt oplysning om fødselsår, der bruges til at opgøre aldersfordelingen blandt medlemmerne, hvilket Lokalforum Holbæk skal oplyse til kommunen ifm. godkendelse af Lokalforum Holbæk som folkeoplysende forening. Det er ikke nødvendigt at være medlem for at deltage i foreningens aktiviteter.
- Du har mulighed for, ved indmeldelsen, at tilkendegive dine personlige interesseområder med henblik på deltagelse i dele af foreningens aktiviteter.
- Ønsker du dig slettet på kontaktlisten, udmeldt, eller ønsker du oplysninger ændret, kan det ske ved at kontakte os.
- Dine personlige data udleveres ikke til andre uden dit skriftlige samtykke.
- Idet du har oplyst dit navn, mailadresse samt evt. telefonnummer til os, har du samtidig godkendt foreningens datapolitik.